Dette arrangement er aflyst
Torsdag den 18. juni klokken 18.00, Mintebjergryde 1.
Per Bonefeld har i samarbejde med naboerne på de tilstødende arealer gjort sig umage med at indrette markplaner med biotoper, der sikrer gode levesteder for vildtet, samtidig med, at der kan drives effektivt landbrug. Vi går en tur på markerne, hvor Per fortæller om indretning og beplantning. Efterfølgende samles vi maskinhallen til opfølgende spørgsmål, og vi ser på redskaber, som er egnede til at pleje af viltdtbiotoperne med.
Aftenen byder også på en fortælling om skovrejsning i Sønderjylland efter genforeningen.
Der er udstillet jagttrofæer og Alsjægerne viser noget af foreningens udstyr. Du får bl.a. mulighed for at prøve den elektroniske riffelbane.
Arrangementet henvender sig til jægere, landmænd og alle med interesse for natur og naturpleje.
Vi håber på godt midsommervejr, så dette arrangement også er en oplagt familietur.
Alsjægerne er vært med en forfriskning og grillpølser.
Kontaktperson for arrangementet er Jens Hangaard.