Hygge- og Trofæaften
Tirsdag d. 18. februar 2020 kl. 19.00 på Egen Forsamlingshus, Guderup
Denne aften er en afslutningen på jagtåret. Du kan her vise dine jægerkolleger, hvad du har af interessante ting fra året der gik. Du kan medbringe trofæer eller andre interessante jagtrelaterede ting fra ind- og udland.
Vi kårer årets buk blandt de udstillede trofæer af danske råbukke. Den heldige jæger belønnes med en gave og en vandrepokal. Blandt øvrige udstillede genstande trækkes der lod om udstillerpræmier. Kommer du med noget specielt og fortæller en historie, belønnes det med en gave. Aftenen byder også på interessante foredrag og jagthistorier,
jagthornsblæsning samt amerikansk lotteri, hvor der er fine, jagtrelaterede
gevinster. Kom og vær med til en hyggelig aften.
Salen vil være åben fra klokken 18.30.
Kontaktperson for arrangementet er Egon Villumsen