sniper

Riffelskydning

Skydebanen i Kær 

Alsjægerne arbejder målrettet på at tilbyde gode muligheder for at træne riffelskydning. Vi har dygtige skydeinstruktører, som løbende ajourfører deres viden på udbudte instruktørkurser. Ved træning på banen har du derfor mulighed for at få professionel vejledning. 

I år udbyder vi tre træningsdag på banen i Kær. 

Tidspunkterne finder du i programmet.


Hjortebanen i Oksbøl

 Alsjægerne arrangerer i år 3 skydninger på banen i Oksbøl. Datoerne fremgår af programmet. Der er 10 pladser på hver skydning og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Du har her en rigtig god mulighed for at styrke dine færdigheder ved skydning på løbende vildt. Skydningerne henvender sig både til øvede og uøvede skytter. Der skydes på forskellige afstande og dygtige instruktører er til rådighed med hjælp og vejledning. Med 10 deltagere er der mulighed for mange skydninger, så det bliver en effektiv træningsdag. Udover skydningen opleves turen til hjortebanen og samværet med jagtkammeraterne som en hyggelig udflugt. Vi opfodrer til, at du aftaler en tur til Oksbøl med dine jagtkammerater, så I kan køre sammen i én bil. 

Har du spørgsmål vedrørende riffelskydning, så kontakt Preben Jørgensen.


Riffelskydning på skydebanen på Nordals

Du har også mulighed for at træne riffelskydning på 200 m på Nordals Skyttekredsens bane på Oksbølvej 18 i Nordborg. Alsjægerne har et samarbejde med Nordals skyttekreds. Der skydes kun med spidsskarp ammunition, og banen har elektronisk markering, så du ser resultatet med det samme. Har du tekniske spørgsmål f.eks. vedligeholdelse af riflen eller frilægning af løbet, så er der mulighed for at få råd og vejledning. Spørg efter Hans. 

Der trænes mandag fra klokken 18.00 til 19.30 fra april til oktober.
Det koster 40 kr. pr. gang eller 300 kr. for en
sæson.
Se endvidere: http://www.nordals-skyttekreds.dk

Luk menu