Du er her. #1 - Foreningswebsite > Jægerhåndværket > Regulering

Krageregulering

Vi er midt i marts, men vinteren vil ikke rigtig slippe sit tag, så foråret kan bryde frem. Jagtsæsonen er forbi, men tiden er inde, hvor du skal tænke på den næste sæson.

Vildtets ynglesæson begynder snart, men dine jægerkonkurrenter er tidlig på færde. Det gælder ikke mindst kragen både de grå og de sorte.

Kragen er en af de første fugle, som yngler ca. en måned før vores jordfugle. I slutningen af marts og først april går de i gang med at bygge rede. De lægger 4 til 6 blågrønne æg, og rugetiden er kun 18 til 19 dage. Herefter skal der hentes proteiner til ungerne. Det kan især gå ud over fasanreder og harekillinger. Kragen er en effektiv og talrig jæger, som kan begrænse dit jagtudbytte af især jordrugende fugle.

Du kan sikre bedre ynglevilkår for de nævnte vildtarter ved at regulere kragen nu.

Man skal søge om tilladelse til regulering, og det er lodsejeren, som skal søge ved Skov- og Naturstyrelsen. Husk man skal være 18 år for at regulere vildt.

Et godt skjul, et kragekald og lidt held og erfaring er alt hvad du behøver.

Er du interesseret i rådgivning omkring regulering, så kan du kontakte vildtplejerådgiver Jan Pedersen på mail:  jppjagt@gmail.com

 

Knæk og bræk.

 Krageskjul.jpg